Det bedste fra Adria samlet i jubilæumsmodel

26. sep. 2014   //  Kategori: 2015

Den lille jubilæumsmodel og rejsevogn “Altea 4four”, er indbegrebet af alt det bedste fra ADRIA’s øvrige modelprogram.

Altea4four

Brug hvilket somhelst tillægsord og du vil kunne ramme mindst ét af de mange designs den nye jubilæumsmodel fra Adria kommer i. “Lækker”, “Smart”, “Anderledes”, “Dristig” og vi kunne blive ved.
Rejsevognen på kun 3,6 meters indvendig længde er kommet til verden i forbindelse med Adria’s 50-års jubilæumsår. Og filosofien er, at man nu skal have mulighed for at skille sig ud på ferierne.

3 forskellige udstyrsvarianter
Altea 4four kommer i én indretning men i 3 forskellige udstyrstrin – “Go White”, “Go Colour” og “Go Signature”.

image

“Go White” er helt traditionel i sit udseende, med hvide vognsider og eksteriør i afdæmpede neutrale farver.

image

Ved “Go Colour” opgraderes i-shape plastdelene og vognen leveres med alufælge. Hertil kommer, at man på plastdelene kan vælge mellem 4 forskellige farver.

image

Ønsker man at gå “all-in”, hedder varianten “Go Signature”. Her kan man – ud over de 4 farver – også vælge mellem 6 forskellige designs på vognens sider og dermed skabe sit helt eget “look” for familiens rullende feriehjem.

Når vi siger “familiens campingvogn” om en vogn som er beskedne 3,6 meter indvendig længde, skyldes det, at man via det nye og innovative sengesystem rent faktisk kan rede op til 2, 3 eller 4 personer.

602_a_ALTEA_4four_sleeping_3+1_JMF_2233

De bedste elementer fra Adria’s program samlet i én vogn
At Altea 4four er noget for sig kan også ses i selve opbygningen. Man har taget de bedste elementer fra det øvrige modelprogram, og har smeltet dem sammen i den smarte lille rejsevogn.

INDRETNINGEN er hentet i storsælgeren Action 361 LH som p.t. er den bedst sælgende model i Adria’s program.

KØKKENET er ADRIA’s egen udvikling – “Smart kitchen” som består af et sammenbygget kogeblus og vask der også er meget rengøringsvenligt. Herudover er “Smart-kitchen” udformet således, at det optimerer arbejdspladsen på køkkenbordet. Herudover er køkkenet blevet udstyret med 142 L køleskab som netop er introduceret i Adora serien.

BADEVÆRELSET hedder “ERGO” og er også et af de innovative nyskabelser som er kommet fra Adria’s hånd i de senere år. 3-2-1 løsning med 3 funktioner (toilet, vask, brus) indbygget i 2 moduler på ca. 1 kvadratmeter.

601_ALTEA_4four_plan_JMF_2885

Herudover skulle man tro, at “rummelighed” var en patenteret opfindelse fra Adria. Filosofien fra Action-serien med ovenlysvindue er også hentet over i Altea 4four hvilket giver en nærmest overnaturlig rummelighed. Man tror simpelthen at det er en meget større vogn man befinder sig i.

Og sidst møblementet som naturligvis følger resten af Altea-serien – skandinavisk og stilrent.

FAKTA “GO WHITE”:
Vejledende pris: kr. 129.980,-
Farvemuligheder: 1
Vognsidedesign: 1
Egenvægt: kg. 1.000
Totalvægt: kg. 1.300

FAKTA “GO COLOUR”:
Vejledende pris kr. 139.980,-
Farvemuligheder: 4
Vognsidedesign: 1
Egenvægt kg. 1.020
Totalvægt kg. 1.300

FAKTA “GO SIGNATURE
Vejledende pris kr. 148.980,-
Farvemuligheder: 4
Vognsidedesign: 6
Egenvægt kg. 1.020
Totalvægt kg. 1.300